BioSite forsiden

Indhold i box-in-a-box-4b

Ammoniak

Bookmark and Share

Udskriv

Andre navne: Azan. (Eng.: Ammonia)

Ammoniak er en giftig gas. En 8% opløsning af ammoniak i vand benævnes salmiakspiritus og en 25% opløsning af ammoniak i vand benævnes tredobbelt salmiakspiritus (svarende til koncentreret ammoniakvand).

Ammoniak fungerer som base i vand:

Ammoniak som base

Ammoniaks basekonstant er: Kb= 1,6x10-5 eller pKb= 4,80. NH4+ benævnes ammoniumionen og saltene benævnes fx ammoniumchlorid (NH4Cl), ammoniumsulfat ((NH4)2SO4) eller ammoniumacetat (NH4OOCCH3)

Ammoniakvand (konc.) 25-27% NH3 densitet= 0,9g/ml ca. 13-14 M, benævnes også ammoniumhydroxid. Ved fortyndet ammoniakvand forstås oftest en 2M opløsning.

Giftvirkningsmekanisme: Fri ammoniak i blodet føres til centralnervesystemet hvor det fører til reduktiv aminering af α -ketoglutarat i mitochondrierne, katalyseret af glutamat dehydrogenase (biosyntesen af glutaminsyre).

Ammoniaks reaktion med alfa-ketoglutarat

eftersom ligevægten ligger langt til højre fjerner ammoniak effektivt α -ketoglutarat fra TCA-cyclen og kan dermed medføre svær hæmning af respirationen i hjernen, lige såvel som overskudsdannelse af ketonstoffer fra acetyl-CoA i leveren. Ammoniak produceres i blind- og tyktarmen ved fermentering af aminosyrer, normalt er leveren i stand til at nedbryde det absorberede ammoniak, men ved svær leversvigt føres ammoniakken over i blodbanen. Dette resulterer i sygdommen hepatisk encefalopati der i svære tilfælde kan medføre dødsfald (Greenberger et al. 1977 og Larsen F.S. 2000).

MV= 17,03 g/mol; SMP= -77,7oC; KP= -33,35oC; CAS-nummer: 7664-41-7; 89,9g opl. i 100 ml kold H2O. 7,4g opl. i 100 ml varm H2O.

Se også ammoniumchlorid, ammoniumformiat, methenamin, nitrogenase, ammoniak som ekskretionsprodukt, biosyntesen af glutamin, asparagin, biosyntesen af glycin, katabolismen af glycin.

Ammoniak

Strukturen af ammoniak

3D Struktur af ammoniak

Højreklik på figur for menu. Rotation: Til. Fra

Tak til JSmol holdet

Greenberger, N.J., Carley, J., Schenker, S., Bettinger, I., Stamnes, C., and Beyer, P. 1977. Effect of vegetable protein and animal protein diets in chronic hepatic encephalopathy. Am. J. Dig. Dis. 22:845-855 (700); Larsen, F.S. 2000. Hepatisk encefalopati og hjerneødem. Ugeskrift for Læger. 8 maj nr 19:2727-2731 (6807)

BioSite 1/11,98; 2/2,14

Indhold i box-in-a-box-6b

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger

Box 10
Box 11
Box 12
Box 13