BioSite forsiden

Indhold i box-in-a-box-4b

Ammoniumhydrogencarbonat

Bookmark and Share

Udskriv

Andre navne: Ammoniumbicarbonat, ammoniumhydrogenkarbonat, surt ammoniumkarbonat, hjortetaksalt (med indhold af ammoniumcarbaminat). (Eng.: Ammonium hydrogencarbonate, ammonium bicarbonate)

Ammoniumhydrogencarbonat er ammoniaks salt med hydrogencarbonationen. Ammoniumhydrogencarbonat er et hvidt pulver med svag ammoniak-lugt. Forbindelsen har fundet anvendelse som hævemiddel ved bagning, idet saltet ved opvarmning spaltes til ammoniak, carbondioxid og vand. Ved bagning med ammoniumhydrogencarbonat kan ammoniaklugten tydeligt mærkes. Hjortetaksalt har E-nummeret: E 503. Navnet hjortetaksalt kommer af at saltet tidligere fremstilledes ved tør destillation af hjortetakker, horn og knogler (Meyers vareleksikon, 1907). Ammoniumhydrogencarbonat var tidligere (under betegnelsen hjortetaksalt) en vigtig bestanddel af lugtesalt, som udover ammoniumhydrogencarbonat også kunne indeholde vand, ammoniakvand og æteriske olier som lavendelolie eller enebærolie. Da ammoniumhydrogencarbonat langsomt nedbrydes til fri ammoniak, carbondioxid og vand som nævnt ovenfor, har lugtesalt-blandingen en kraftig lugt af ammoniak og de andre bestanddele.

MV= 79,06 g/mol; CAS-nummer: 1066-33-7

Se også ammoniumcarbonat.

NH4HCO3

BioSite 9/4,05; 3/11,10

Indhold i box-in-a-box-6b
Mentiqa Odense

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger

Box 10
Box 11
Box 12
Box 13