BioSite forsiden

Indhold i box-in-a-box-4b

Temaartikel: Lugt og oplevelse af lugte

Bookmark and Share

Udskriv

Af Mogens T. Jensen, www.biosite.dk

Lugt er den sanseoplevelse der opstår når sansecellerne i næsens lugtepitel udsættes for et bombardament af en blanding af lugtstoffer. Aroma og dufte er også resultater af en lugtoplevelse.

Se temaartiklen: Aroma og smag - kemien bag for en beskrivelse af lugtesansen.

Hvad er så et lugtsstof ?
Et lugtsstof er en flygtig kemisk forbindelse der er i stand til at binde sig til en receptor på en receptorcelle i næsens lugtepitel. Forbindelser der ikke kan binde sig til receptorerne kan altså ikke medføre en lugtoplevelse, de lugter ikke. Da lugtstoffer skal være flygtige for at kunne være lugtaktive er deres molekylvægt aldrig over 300, større molekyler er ikke flygtige nok.

Hvilke lugtreceptorer vi er udstyret med er genetisk bestemt. Lugtoplevelsen er derfor individuel, vi har hver vort eget unikke apparat til oplevelse af lugte, det medfører at nogle mennesker kan lugte noget andre ikke kan. De sidste er anosmiske overfor det pågældende stof. Et eksempel på lugtblindhed ses ved ornelugtsstoffet androstenon, 40 % af befolkningen er ikke i stand til at lugte denne forbindelse.

De rene lugtsstoffer har hver deres egen lugt fx lugter eddikesyre forskelligt fra smørsyre selvom de kemisk er i familie med hinanden, mens blandingen af de to har en helt tredje lugt. Almindeligt kendte lugtstoffer fra dagligdagen: Eddikesyre (eddike), smørsyre (sure sokker), svovlbrinte (rådne æg), ammoniak (salmiakspiritus), limonen (citrusfrugter og rengøringsmidler).

Blandinger af lugtstoffer lugter anderledes end de rene stoffer gør enkeltvis. Eksempler på typiske blandinger af lugtstoffer er blomsterdufte, aroma af føde- og drikkevarer og mindre behagelige som gyllelugt.

Lugtindtrykket er koncentrationsafhængigt, forstået på den måde at en forbindelse kan have forskellige lugte afhængig af koncentrationen, fx har stoffet skatol en blomsteragtig lugt i små koncentrationer og en fækal lugt i høje. Dette kan formentlig forklares ved stoffets forskellige affiniteter overfor forskellige lugtreceptorer. I lave koncentrationer bliver receptorer med høj affinitet aktiveret og medfører en blomsteragtig lugt. I høje koncentrationer vil ikke kun receptorer med en høj affinitet blive aktiveret men også receptorer med lav affinitet. Når lugtmolekylerne er mange nok vil nogle kunne "mase sig ned" i receptorer hvor de ikke har særlig høj affinitet og aktivere disse og dermed give et andet lugtindtryk. Det forklarer den modsigelse der er ved at stoffet skatol anvendes i parfumeblandinger i små koncentrationer samtidig med at den samme forbindelse er en vigtig komponent i gyllelugt, idet den her forekommer i langt højere koncentrationer. Det kan også forklare hvorfor mange lugtstoffer der normalt lugter behageligt kan lugte dårligt hvis koncentrationen bliver for høj.

Til at karakterisere lugtstoffer anvender man begrebet lugtdeskriptorer, dvs. ord der beskriver en lugten af et bestemt stof. Eksempelvis beskrives lugten af thymol som træagtig, brændt og røg mens hexanals lugt beskrives med ordene fed, grøn, græsagtig, kraftig og gennemtrængende. 

Psykologi
Hvis man kan sætte en behagelig eller en ubehagelig oplevelse i forbindelse med en lugt vil dette påvirke oplevelsen af lugten i positiv eller negativ retning

Se også feromoner.

 

BioSite 11/12,03; 17/12,03

Indhold i box-in-a-box-6b

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger

Box 10
Box 11
Box 12
Box 13