Oxygenaser |
Andre navne: (Eng.: Oxygenases)
Små mænger oxygen bruges i enzymatiske reaktioner hvori et eller to atomer fra et oxygenmolekyle indsættes i et substratmolekyle som hydroxylgrupper. Enzymer der katalyserer sådanne reaktioner benævnes oxygenaser, hvoraf der er to klasser: (1) Dioxygenaser der katalyserer indsættelsen af begge atomer fra O2 i substratmolekylet, medens (2) monooxygenaserne kun indsætter det ene atom fra O2.
Dioxygenaser også benævnt oxygentransferaser katalyserer reaktioner af typen:
AH2 + O2 → A(OH)2
Hvor AH2 er substratmolekylet og A(OH)2 er den dioxygenerede form, sædvanligvis er de 2 hydroxylgrupper indsat overfor eller ved siden af hinanden. I disse reaktioner er produktet A(OH)2 ofte ustabilt og undergår spontan kløvning af C-C bindingen mellem de to hydroxylgrupper. Alle dioxygenaserne indeholder jern, få indeholder også kobber. Eksempel på en dioxygenase: Tryptophan pyrrolase.
Monooxygenaserne eller hydroxylaserne katalyserer indbygningen af et enkelt oxygenatom i substratet, det andet oxygenatom fra O2 reduceres til vand. Monooxygenaserne behøver yderligere et substrat der kan donere elektroner til oxygenatomet der reduceres til vand. Den generelle reaktion er:
AH + XH2 + O2 → AOH + H2O + X
Hvor AH er det substrat der undergår hydroxylation, XH2 er elektrondonoren, AOH er det hydroxylerede substrat og X er den oxiderede elektron donor. I de fleste monooxygenase reaktioner er det substrat der leverer elektroner til reduktion af det ene oxygenatom enten NADH eller NADPH. Forskellige elektroncarriers benyttes til at transportere elektroner fra NAD(P)H til oxygen. De simpleste monooxygenaser, dem i bakterier, er flavoproteiner, der katalyserer reaktionssekvenser som:
NAD(P)H + E-FAD → NAD(P)+ + E-FADH2
E-FADH2 + AH + O2 → E-FAD + AOH + H2O
Hvor E repræsenterer oxygenase proteinet, AH substratet - sædvanligvis en aromatisk forbindelse og AOH det hydroxylerede produkt. Phenylalanin 4-monooxygenase er et eksempel på en monooxygenase.
BioSite 16/8,99; 2/12,02