BioSite forsiden

Indhold i box-in-a-box-4b

Spændingsrækken

Udskriv

Andre navne: Den elektromotoriske spændingsrække (forældet). (Eng.: Electrochemical series, electromotive series, activity series)

I spændingsrækken er metallerne ordnet efter normalpotentialer i forhold til standard hydrogen elektroden. De mest elektropositive står til venstre, dvs. de metaller der har størst tendens til at afgive elektroner og danne positive ioner. Man kan også sige at de metaller der står længst til venstre reagerer villigst med syre under hydrogenudvikling, mens dem der står længst til højre er sværest at angribe med syre, derfor betegnelsen: Ædle metaller. De metaller der står længst til venstre lader sig angribe af selv en så svag syre som H2O, fx når metallet natrium reagerer med vand. Rækkefølgen af elementerne angiver også deres indbyrdes villighed til at afgive elektroner (oxideres) af et andet medlem af spændingsrækken. Eksempelvis afgiver zink villigt elektroner til kobber. Dette kan vises hvis man i en opløsning af kobber(II)sulfat anbringer en zinkplade, her vil zinkioner bevæge sig ud i opløsningen, mens metallisk kobber vil udfældes på zinkpladens overflade.

Spændingsrækken

K Ba Ca Na Mg Al Zn Fe Cd Pb H2 Cu Ag Pt Au
Reaktionsdygtige metaller Ædle metaller

Se også: Kongevand.

BioSite 17/1,06; 2/2,06

Indhold i box-in-a-box-6b
Box 10
Box 11
Box 12
Box 13